Papillon
Papillon står som et af filmhistoriens mest kraftfulde portrætter af menneskets ukuelige vilje til frihed. Baseret på Henri Charrières selvbiografiske værk fortæller denne dramatiske film historien om en mand, der nægtede at lade sig bryde af systemet. Fra den første mørke dag på Djævleøen i Fransk Guyana til de desperate flugtforsøg gennem jungle og hav, skildrer Papillon både de fysiske og psykiske omkostninger ved at kæmpe for friheden. Med Steve McQueen og Dustin Hoffman i hovedrollerne i 1973-versionen, og senere genfortolket med Charlie Hunnam og Rami Malek i 2017, har historien bevaret sin relevans gennem generationerne. Filmen udforsker ikke blot en dramatisk flugthistorie, men dykker dybt ned i temaer om venskab, overlevelse og prisen for at forblive sig selv under umenneskelige forhold.
Plottet i Papillon
Henri “Papillon” Charrière introduceres som en charmerende forbryder i 1930’ernes Paris, dømt for et mord han hævder ikke at have begået. Hans tilnavnet stammer fra det sommerfugl-tatovering på hans bryst – et symbol på frihed, der kommer til at definere hele hans eksistens.
Ankomsten til den berygtede straffekoloni på Djævleøen markerer begyndelsen på en brutal odyssé. De første flugtforsøg afslører både Papillons desperation og hans strategiske sind. Her møder han Louis Dega, en fuskende revisor med penge og kontakter, men uden de fysiske evner til at overleve i det hårde fængselsmiljø.
Venskabet mellem Papillon og Dega udvikler sig til et symbiotisk forhold – Dega finansierer flugtplanerne, mens Papillon sørger for beskyttelse. Deres samarbejde fører til en række dramatiske flugtforsøg, der hver især bringer dem tættere på friheden, men også på døden.
De gentagne flugtforsøg kommer med voldsomme personlige omkostninger. Papillon gennemgår isolation, sult og psykisk tortur, mens hans venskab med Dega sættes på hårde prøver. Hver fangst resulterer i hårdere straffe og længere isolation.
Slutningen reflekterer over frihedsbegrebet gennem Papillons endelige spring til friheden – et spring der symboliserer både fysisk og spirituel befrielse fra et system designet til at knuse menneskets vilje.
Medvirkende i Papillon
Steve McQueen leverer en af sine mest ikoniske præstationer som Henri “Papillon” Charrière i 1973-versionen. Hans karismatiske og intense portrættering af den hårdnakkede fange cementerede filmens status som klassiker. McQueen bragte sin karakteristiske blanding af sårbarhed og styrke til rollen.
Dustin Hoffman spillede den intellektuelle og fysisk skrøbelige Louis Dega med overbevisende autenticitet. Hoffmans nuancerede præstation skabte den perfekte kontrast til McQueens mere impulsive Papillon.
I 2017-remaken overtog Charlie Hunnam rollen som Papillon, mens Rami Malek spillede Dega. Begge skuespillere bragte deres egen fortolkning til de ikoniske karakterer.
Betydningsfulde biroller inkluderer:
- Victor Jory som Celier – den nådesløse fængselskommandant
- Don Gordon som Maturette – en medsammensvoren i flugtplanerne
- Anthony Zerbe som Leper Colony Chief
- Robert Deman som Maturette (2017-version)
- Roland Møller som Celier (2017-version) – en dansk skuespiller der bragte international erfaring til remaken
Detaljer om filmen
| Kategori | 1973-version | 2017-version |
|---|---|---|
| Udgivelsesår | 1973 | 2017 |
| Genre(r) | Drama, Biografisk, Krimi | Drama, Biografisk, Krimi |
| Instruktør | Franklin J. Schaffner | Michael Noer |
| Spilletid | 151 minutter | 133 minutter |
| Produktionsselskab | Allied Artists Pictures, Corona General Productions | Red Granite Pictures, Denver & Delilah Productions |
| Budget | $12 millioner | $9 millioner |
Baseret på: Henri Charrières selvbiografiske bog “Papillon” fra 1969
Cinematografi: Fred Koenekamp (1973), Hagen Bogdanski (2017)
Produktionsland: USA/Frankrig
Filmen blev optaget på autentiske lokationer, herunder Jamaica og Spanien for at genskabe Fransk Guyanas barske miljø.
Den danske forbindelse til Papillon
En særlig bemærkelsesværdig detalje ved 2017-versionen er tilstedeværelsen af danske Michael Noer som instruktør. Noer, kendt for film som “R” og “Northwest”, bragte sin erfaring med fængselsdramaer til projektet og tilførte en nordisk sensibilitet til den klassiske historie.
Instruktøren Michael Noer udtrykte, at han ønskede at fokusere mere på den psykologiske transformation af karaktererne sammenlignet med den oprindelige version, hvilket gav 2017-versionen et mere intimt og nutidigt perspektiv på den tidløse fortælling.
FAQ
Q: Er Papillon baseret på en sand historie?
A: Ja, filmen bygger på Henri Charrières selvbiografiske bog fra 1969. Dog har historikere siden stillet spørgsmålstegn ved nogle af detaljerne i hans beretning.
Q: Hvor blev Djævleøen-scenerne filmet?
A: De autentiske øer var ikke tilgængelige, så scenerne blev primært optaget på Jamaica (1973) og i Malta og Montenegro (2017). Îles du Salut ud for Fransk Guyana var det virkelige fængsel.
Q: Hvad skete der med Henri Charrière i virkeligheden?
A: Efter sin flugt i 1944 levede han resten af sit liv i Venezuela, hvor han døde i 1973 – samme år som den originale film udkom.
Q: Hvordan blev Papillon modtaget af kritikerne?
A: 1973-versionen fik blandede, men overvejende positive anmeldelser, særligt for McQueen og Hoffmans præstationer. 2017-versionen fik mere blandede reaktioner fra kritikerne.
Q: Findes der store forskelle mellem de to versioner?
A: Ja, 2017-versionen er kortere og fokuserer mere på karakterudvikling og psykologi, mens 1973-versionen lægger vægt på de episke flugtsekvenser.
Bemærkelsesværdige citater fra Papillon
“Jeg er stadig her, din satan!” – Papillons trodsige råb efter år i isolation, der viser hans ubrudte vilje.
“Blame is for God and small children.” – En filosofisk betragtning fra Papillon om ansvar og accept.
“A tempting apple always makes a hungry mouth.” – Degas observationer om menneskelig natur og fristelse.
“I have a boat, but I need a captain.” – Fra en af flugtplanerne, der illustrerer partnerskabet mellem Papillon og Dega.
“Freedom has a price.” – Et centralt tema der gentages gennem filmen og understreger omkostningerne ved frihed.
Disse citater fanger essensen af Papillons kamp og filosofien bag hans ukuelige vilje til at overleve og flygte.
Soundtrack
Jerry Goldsmith komponerede den originale filmmusik til 1973-versionen og skabte nogle af sine mest mindeværdige temaer. Hans score blander melankolske strygere med eksotiske percussion-elementer, der reflekterer både desperation og håb.
Hovedtemaer fra Goldsmiths soundtrack:
- Main Title – En majestætisk og sørgmodig åbning
- The Penal Colony – Dystre toner der indfanger fængslets barske realitet
- Escape Attempt – Spændingsfyldt musik til flugtsekvenserne
- Freedom – Den triumferende finale-komposition
I 2017-versionen komponerede David Buckley en mere moderne tilgang til musikken, der kombinerede orkestrale elementer med elektroniske lyde for at skabe en samtidsfortolkning af den klassiske historie.
Musikalske højdepunkter:
- Anvendelsen af traditionelle sydamerikanske instrumenter
- Kontrasten mellem de klaustrofobiske fængselsscener og de åbne flugtsekvenser
- Den emotionelle understrømning der bærer venskabet mellem hovedkaraktererne
Både versioner bruger musikken til at understrege Papillons indre transformation fra desperation til ultimativ frihed.
Læs også artiklen om medvirkende i The Last Duel, medvirkende i Apocalypse Now og medvirkende i Taken.
